Persondataforordningen (GDPR)

Indledning

I henhold til den nye EU persondataforordning 2018 (GDPR) skærpes kravene for, hvordan virksomheder arbejder med personoplysninger. Dette indbefatter blandt andet, at du som individ har ret til større indsigt i, hvilke oplysninger om dig virksomheden sidder inde med, og hvordan disse behandles. Virksomheder skal have grundlag for at behandle dine data, og i mange tilfælde er de derudover forpligtet til at indhente dit samtykke, hver gang dine data registreres samt slette disse, så snart samtykket udløber eller efter dit ønske.

Hos VIGA Recruitment byder vi den nye lov velkommen, og ser det som en styrke i datasikkerhed.

 

Hvilke data opbevares - registrering, samtykke og opbevaring?

Hos VIGA Recruitment registreres kandidaters personoplysninger primært hos eksterne databehandlere. Disse personoplysninger er navn, adresse, e-mail, telefonnummer, fødselsdato, sprogkundskaber, referencer, cv, generelt arbejdsområde, kurser, certificeringer, uddannelse og uddannelse indenfor området, afsluttet år, fritidsinteresse, foto, køn og stilling.

Sekundært opbevarer VIGA Recruitment færre personoplysninger inhouse, såsom navn, adresse, e-mail og telefonnummer.

Disse personoplysninger benyttes kun når kandidaten søger en stilling gennem VIGA Recruitment, med henblik på rekruttering til en stilling hos vores kunde. Dermed er der automatisk givet samtykke til opbevaring af persondata hos os.

 

Persondata som vi ikke ønsker oplyst

Vi vil opfordre dig til at lade være med at oplyse VIGA Recruitment de såkaldte følsomme personoplysninger, hvilket omfatter oplysninger om race, etnicitet, seksuel orientering, religion eller filosofisk overbevisning, helbred, cpr.nr., politisk standpunkt eller fagforenings-tilhørsforhold.

 

Formidling af data mellem kandidat og virksomhed

Hos VIGA Recruitment behandles dine data fortroligt, hvilket vil sige, at data først deles med vores kunde, når du har søgt stillingen hos denne, og dermed har du automatisk accepteret dette.

VIGA Recruitment videregiver følgende personoplysninger til virksomheder, som søger medarbejdere; navn, adresse, e-mail, telefonnummer, fødselsdato, sprogkundskaber, referencer, cv, generelt arbejdsområde, kurser, certificeringer, uddannelse og uddannelse indenfor området, afsluttet år, fritidsinteresse, foto, køn og stilling.

Opbevaring af data

VIGA Recruitment har indgået/indgår databehandleraftaler med eksterne databehandlere, så vi sikrer at  vi efterlever persondataforordningen.

 

VIGA Recruitment har indarbejdet en række procedurer, der skal efterleves i vores daglige arbejde. Det betyder konkret, at den enkelte medarbejder er underlagt forskellige retningslinjer, der sikrer, at persondataforordningen overholdes, eksempelvis ved at slette e-mailkorrespondancer, der er ældre end 6 måneder, opbevare alle printede dokumenter efter gældende regler samt sørge for at alle enheder, IT-systemer og onlineportaler udelukkende kan tilgås med unikt password.

Hvor længe opbevares data?

Med samtykke fra kandidaten, opbevarer vi dine personoplysninger i 6 eller 24 måneder. Herefter vil du modtage en mail fra VIGA Recruitment, om du fortsat ønsker at blive opbevaret i vores database i 6 eller 24 måneder.

Hvis kandidaten ikke ønske dette, slettes de personlige oplysninger hurtigst muligt, og senest 4 uger efter modtagelse af anmodning herom.

 

Ændringer i GDPR Politik

VIGA Recruitment forbeholder sig ret til at opdatere og ændre i denne Politik. Er det tilfældet, så retter vi datoen for “sidst opdateret” nederst på siden.

 

Har du brug for flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål eller brug for flere oplysninger om VIGA Recruitment’s interne GDPR politik, er du velkommen til at kontakte den dataansvarlige hos VIGA Recruitment René Garde Vilsgaard.

 

Sidste opdateret 25-05-2018

 

 

© 2017 Viga-IT. All Rights Reserved.

Search

Mainmenu Employee